Nyheder‎ > ‎

Lodjung kursus med Shamarpa

indsendt 8. maj 2011 12.20 af Henrik Barchager   [ opdateret 2. feb. 2013 02.33 af Henrik Barchager ]

Fredag den 10. Juni 2011 kl. 20:00 til Mandag den 13 juni . kl. 12:00.

Shamarpa kommer til Sydtyskland nær Strassbourg, hvor Bodhi Path er etableret i byen Renchen-Ulm. Her vil han undervise i Lodjung - ånds-nærvær eller træning i forståelse med hjertet i 7 punkter. Det er Shamarpas fjerde kursus om åndsnærvær, sindighed og forståelse i nu’et. Traditionen stammer fra Atisha Dipamkara. Jamgon Kongtrul Lodrø Taye har skrevet den mest benyttede bog om emnet, som mange er bekendte med, nemlig: The Great Path of Awakening (Shambhala Publications ISBN 0-87773-420-8). Shamar Tulku underviser ud fra rodteksten af Chekawa Rinpotje og giver sin egen kommentar. Shamarpa har lige for nylig udgivet denne kommentar i bogform: The Path To Awakening (ISBN (Paperback): 812083450X, 9788120834507).

Lodjung er en udviddelse af det almindelige åndsnærvær, kendt af mange som ”mindfullness” (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa), hvor fokus er på opmærksomt tilstedevær i nu’et. Lodjung fokuserer med et sådant nærvær på Bodhicitta i nu’et. Lodjung er en meget praktisk måde at udvikle kærlighed og medfølelse i alle relationer med andre levende væsner, lige her og nu. Det sker med forståelse for både det fuldstændige fravær af et egentligt vedvarende Selv og alle fænomeners tomhed, som er den fuldstændige mangel på enestående selvstændighed og virkelig stoflighed. Bodhicitta kaldes vidunderligt, for det er godt for både udøveren af det og alle, som udsættes for det. Shamarpa fortsætter, hvor han slap i Juni 2010. Det vil være muligt at rejse og bo til kurset sammen med det Danske Bodhi Path ved at kontakte henrik@bodhipath.dk. Tilmelding til selve kurset skal gøres gennem det Tyske Bodhi Path 
Ċ
Henrik Barchager,
2. feb. 2013 02.33